Généalogie and Heritage

Source: Emma af Normandiet Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Description

Type	Valeur
Titre	Emma af Normandiet Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Entrées associées à cette source

Personnes
Emma de Normandie

Texte


Emma af Normandiet Dronning af England Periode (1) 1002 – sommeren 1013 (2) 3. februar 1014 – 23. april 1016 (3) juli 1017 – 12. november 1035 Forgænger (1) Ælfgifu af York (2) Sigrid Storråde (3) Ealdgyth Efterfølger (1) Sigrid Storråde (2) Ealdgyth (3) Edith af Wessex [skjul]Dronning af Danmark Periode: 1018 – 12. november 1035 Forgænger: Sigrid Storråde Efterfølger: Ingen - næste titelholder muligvis Gyda Anundsdatter [skjul]Dronning af Norge Regerede: 1028 – 12. november 1035 Forgænger: Astrid Olofsdatter Efterfølger: Elisabeth af Kijev Ægtefæller Ethelred den Rådvilde (g. 1002; d. 1016) Knud den Store (g. 1017; d. 1035) Børn med Ethelred: Edvard Bekenderen Godgifu Alfred Ætheling med Knud: Hardeknud Gunhild Hus Normandiet Far Richard 1. af Normandiet Mor Gunnor Født ca. 984 Normandiet, Frankrig Død 6. marts 1052 (ca. 68 år) Winchester, Hampshire, England Hvilested Old Minster, Winchester. Ben i dag i Winchester Cathedral Religion Romersk-katolsk

Emma af Normandiet
Dronning af England
Periode (1) 1002 – sommeren 1013
(2) 3. februar 1014 – 23. april 1016
(3) juli 1017 – 12. november 1035
Forgænger (1) Ælfgifu af York
(2) Sigrid Storråde
(3) Ealdgyth
Efterfølger (1) Sigrid Storråde
(2) Ealdgyth
(3) Edith af Wessex
[skjul]Dronning af Danmark

Periode: 1018 – 12. november 1035
Forgænger: Sigrid Storråde
Efterfølger: Ingen - næste titelholder muligvis Gyda Anundsdatter
[skjul]Dronning af Norge

Regerede: 1028 – 12. november 1035
Forgænger: Astrid Olofsdatter
Efterfølger: Elisabeth af Kijev
Ægtefæller Ethelred den Rådvilde (g. 1002; d. 1016)
Knud den Store (g. 1017; d. 1035)
Børn med Ethelred:
Edvard Bekenderen
Godgifu
Alfred Ætheling
med Knud:
Hardeknud
Gunhild
Hus Normandiet
Far Richard 1. af Normandiet
Mor Gunnor
Født ca. 984
Normandiet, Frankrig
Død 6. marts 1052 (ca. 68 år)
Winchester, Hampshire, England
Hvilested Old Minster, Winchester. Ben i dag i Winchester Cathedral
Religion Romersk-katolsk

Médias

URL

Notes


Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor. Emma blev dronning af England to gange via ægteskab. Første gang (1002-1016) til kong Ethelred den Rådvilde, og derefter (1017-1035) til Knud den Store, konge af både Danmark og England, for en tid også dele af Norge og Sverige. To af Emmas sønner med hver af ægtemændene og to stedsønner blev også konger af England. Det blev hendes grandnevø Vilhelm Erobreren også. Da Danmark invaderedeEngland i 1013 ved Svend Tveskæg tog Emma sine to sønner med Ethelred, Alfred og Edvard, over Den engelske kanal til Normandiet. Ethelred kom efter for at søge beskyttelse hos sin svoger Robert, men da Svend Tveskæg døde fem uger efter sejren vendte Ethelred i februar 1014 tilbage til England og blev atter konge. Han måtte nu kæmpe om tronen med Svends søn Knud, senere kendt som Knud den Store. Da Ethelred døde den 23. april 1016 i London, og hans søn Edmund Jernside døde den 30. november 1016 blev Emma enke og Knud konge af England. Emma sejlede tilbage til England igen og giftede sig med den omkring ti år yngre kong Knud. Ægteskabet var politisk og bandt den angelsaksiske kongefamilie sammen med den danske, et passende kompromis for begge parter for at læge sårene i en nation, som var præget af ti år med bitre kampe. Til trods for de kyniske og politiske overtoner gav ægteskabet også en søn, som blev døbt Hardeknud og en datter Gunhild. Cnut og Emma (her kaldt 'Ælfgifu'), 1031 Da Knud den Store døde den 12. november 1035 blev Emma enke efter en engelsk konge for anden gang. Ved kongens død kom både Alfred og Edvard tilbage til England i 1036, sandsynligvis for at positionere sig overfor Knuds illegitime søn Harald Harefod, som tog magten og kongetronen da halvbroren, den legitime Hardeknud, var i Danmark for at blive hyldet som konge der. Alfred blev taget til fange, blindet og mishandlet til døde, mens Edvard flygtede tilbage til Normandiet sammen med sin mor, Emma. Harald Harefods styre blev kort, og han døde i 1040. Da Hardeknud blev kronet til konge af både England og Danmark, var der lagt op til forsoning og den ældre halvbror Edvard kom tilbage tl England året efter formelt som medkonge og i 1042 også som enekonge, da Hardeknud døde. Ved Hardeknuds død var også Danmark uden konge, og fra Norge kom Olav den Helliges søn Magnus den Gode og blev konge af Danmark. Som konge af Danmark havde kong Magnus også krav på England. Det syntes som om, kongemoderen Emma kun havde liden kærlighed til sine sønner fra første ægteskab. Da Edvard blev konge, sejlede hun til England stadig opfyldt af ambitioner, men blev på bestemt vis sat på sidelinjen af sønnen kong Edvard, da det viste sig, at hun støttede kong Magnus den Godes krav på den engelske tronen på bekostning af sin egen søn. Da også kong Magnus døde den 25. oktober 1047 løb dette krav ud i sandet, mens Emmas ægteskab og rolle knyttede forbindelsen mellem England og Normandiet, som endte med, at hendes grandnevø Vilhelm invaderede England i 1066 og erobrede det engelske kongerige og for altid afsluttede de danske ambitioner. Men det nåede Emma ikke at opleve. Hun døde i 1052. En historisk roman af Helen Hollick, The Hollow Crown (Den hule krone)[1] forsøger at forklare, hvorfor Emma af Normandiet var så ligegyldig over for sine to sønner af første ægteskab . Emma af Normandiet bliver nogle gange forvekslet med Knud den Stores frille Ælfgifu Ælfhelmsdatter af Northampton, kong Harald Harefods mor, på grund af det engelske dronningenavn, Ælfgifu, som hun fik i sit første ægteskab. Hun foretrak sit dåbsnavn Emma. Reference: Hollick, Helen (2004): The Hollow Crown, William Heinemann, Random House. ISBN 0-434-00491-X; Arrow paperback ISBN 0-09-927234-2. Eksterne henvisninger: Emma af Normandiet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Kvinfo.dk Denne side blev senest ændret den 22. marts 2021 kl. 20:08 ENGLISH TRANSLATION: Emma of Normandy (c. 988 – March 6, 1052) was the daughter of Richard I, Duke of Normandy and his second wife Gunnor. Emma became Queen of England twice through marriage. First time (1002-1016) to King Ethelred the Perplexed and (1017-1035) to Canute the Great, King of both Denmark and England, for a time also parts of Norway and Sweden. Two of Emma's sons, each of the husbands and two stepsons, also became kings of England. So was her great-great-grandson William the Conqueror. When Denmark invaded England in 1013 by Sweyn Forkbeard, Emma took her two sons with Ethelred, Alfred and Edward, across the English Channel to Normandy. Ethelred came after to seek protection from his brother-in-law Robert, but when Sweyn Forkbeard died five weeks after the victory, Ethelred returned to England in February 1014 and became king again. He now had to fight for the throne with Svend's son Knud, later known as Canute the Great. When Ethelred died on 23 April 1016 in London, and his son Edmund Jernside died on 30 November 1016, Emma became widow and Canute King of England. Emma sailed back to England again and married the about ten-year-old King Canute. The marriage was political and tied the Anglo-Saxon royal family together with the Danish, an appropriate compromise for both parties to heal the wounds of a nation marked by ten years of bitter fighting. Despite the cynical and political overtones, the marriage also yielded a son, who was dubbed Hardicanute, and a daughter Gunhild. Cnut and Emma (here called 'Ælfgifu'), 1031 When Canute the Great died on 12 November 1035, Emma was widowed after an English king for the second time. Upon the king's death, both Alfred and Edward returned to England in 1036, probably to position themselves opposite Canute's illegitimate son Harald Harefod, who took power and the royal throne when the half-brother the legitimate Hardicanute was in Denmark to be hailed as king. Alfred was captured, blinded and abused to death, while Edward fled back to Normandy with his mother, Emma. Harald Harefod's rule was short, and he died in 1040. When Hardicanute was crowned king of both England and Denmark, reconciliation was planned, and the older half-brother Edward returned to England the following year formally as co-king and in 1042 as sole king when Hardicanute died. At Hardicanute's death, Denmark was also without king, and from Norway Olav came the Holy's son Magnus the Good and became king of Denmark. As King of Denmark, King Magnus was also entitled to England. It seemed that the king mother Emma had little love for her sons from the first marriage. When Edward became king, she sailed to England still fulfilled by ambition, but was certainly sidelined by her son King Edward, when it turned out that she supported King Magnus the Good's claim to the English throne at the expense of her own son. When King Magnus died on 25 October 1047, this claim ran into the sand, while Emma's marriage and role established the connection between England and Normandy, which ended with her great-great-great-hero William invading England in 1066 and conquering theEnglish kingdom and forever ending Danish ambitions. But Emma didn't get to experience that. She died in 1052. A historical novel by Helen Hollick, The Hollow Crown[1] tries to explain why Emma of Normandy was so indifferent to her two sons of first marriage . Emma of Normandy is sometimes mistaken for Canute the Great's frille Ælfgifu Ælfhelmsdatter of Northampton, king Harald Harefod's mother, because of the English queen name, Ælfgifu, which she received in her first marriage. She preferred her baptismal name Emma.

Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor. Emma blev dronning af England to gange via ægteskab. Første gang (1002-1016) til kong Ethelred den Rådvilde, og derefter (1017-1035) til Knud den Store, konge af både Danmark og England, for en tid også dele af Norge og Sverige. To af Emmas sønner med hver af ægtemændene og to stedsønner blev også konger af England. Det blev hendes grandnevø Vilhelm Erobreren også. Da Danmark invaderedeEngland i 1013 ved Svend Tveskæg tog Emma sine to sønner med Ethelred, Alfred og Edvard, over Den engelske kanal til Normandiet. Ethelred kom efter for at søge beskyttelse hos sin svoger Robert, men da Svend Tveskæg døde fem uger efter sejren vendte Ethelred i februar 1014 tilbage til England og blev atter konge. Han måtte nu kæmpe om tronen med Svends søn Knud, senere kendt som Knud den Store. Da Ethelred døde den 23. april 1016 i London, og hans søn Edmund Jernside døde den 30. november 1016 blev Emma enke og Knud konge af England.

Emma sejlede tilbage til England igen og giftede sig med den omkring ti år yngre kong Knud. Ægteskabet var politisk og bandt den angelsaksiske kongefamilie sammen med den danske, et passende kompromis for begge parter for at læge sårene i en nation, som var præget af ti år med bitre kampe. Til trods for de kyniske og politiske overtoner gav ægteskabet også en søn, som blev døbt Hardeknud og en datter Gunhild.

Cnut og Emma (her kaldt 'Ælfgifu'), 1031
Da Knud den Store døde den 12. november 1035 blev Emma enke efter en engelsk konge for anden gang. Ved kongens død kom både Alfred og Edvard tilbage til England i 1036, sandsynligvis for at positionere sig overfor Knuds illegitime søn Harald Harefod, som tog magten og kongetronen da halvbroren, den legitime Hardeknud, var i Danmark for at blive hyldet som konge der. Alfred blev taget til fange, blindet og mishandlet til døde, mens Edvard flygtede tilbage til Normandiet sammen med sin mor, Emma.

Harald Harefods styre blev kort, og han døde i 1040. Da Hardeknud blev kronet til konge af både England og Danmark, var der lagt op til forsoning og den ældre halvbror Edvard kom tilbage tl England året efter formelt som medkonge og i 1042 også som enekonge, da Hardeknud døde.

Ved Hardeknuds død var også Danmark uden konge, og fra Norge kom Olav den Helliges søn Magnus den Gode og blev konge af Danmark. Som konge af Danmark havde kong Magnus også krav på England. Det syntes som om, kongemoderen Emma kun havde liden kærlighed til sine sønner fra første ægteskab. Da Edvard blev konge, sejlede hun til England stadig opfyldt af ambitioner, men blev på bestemt vis sat på sidelinjen af sønnen kong Edvard, da det viste sig, at hun støttede kong Magnus den Godes krav på den engelske tronen på bekostning af sin egen søn.

Da også kong Magnus døde den 25. oktober 1047 løb dette krav ud i sandet, mens Emmas ægteskab og rolle knyttede forbindelsen mellem England og Normandiet, som endte med, at hendes grandnevø Vilhelm invaderede England i 1066 og erobrede det engelske kongerige og for altid afsluttede de danske ambitioner. Men det nåede Emma ikke at opleve. Hun døde i 1052.

En historisk roman af Helen Hollick, The Hollow Crown (Den hule krone)[1] forsøger at forklare, hvorfor Emma af Normandiet var så ligegyldig over for sine to sønner af første ægteskab .

Emma af Normandiet bliver nogle gange forvekslet med Knud den Stores frille Ælfgifu Ælfhelmsdatter af Northampton, kong Harald Harefods mor, på grund af det engelske dronningenavn, Ælfgifu, som hun fik i sit første ægteskab. Hun foretrak sit dåbsnavn Emma.

Reference:
Hollick, Helen (2004): The Hollow Crown, William Heinemann, Random House. ISBN 0-434-00491-X; Arrow paperback ISBN 0-09-927234-2.

Eksterne henvisninger:
Emma af Normandiet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Kvinfo.dk

Denne side blev senest ændret den 22. marts 2021 kl. 20:08

ENGLISH TRANSLATION:

Emma of Normandy (c. 988 – March 6, 1052) was the daughter of Richard I, Duke of Normandy and his second wife Gunnor. Emma became Queen of England twice through marriage. First time (1002-1016) to King Ethelred the Perplexed and (1017-1035) to Canute the Great, King of both Denmark and England, for a time also parts of Norway and Sweden. Two of Emma's sons, each of the husbands and two stepsons, also became kings of England. So was her great-great-grandson William the Conqueror. When Denmark invaded England in 1013 by Sweyn Forkbeard, Emma took her two sons with Ethelred, Alfred and Edward, across the English Channel to Normandy. Ethelred came after to seek protection from his brother-in-law Robert, but when Sweyn Forkbeard died five weeks after the victory, Ethelred returned to England in February 1014 and became king again. He now had to fight for the throne with Svend's son Knud, later known as Canute the Great. When Ethelred died on 23 April 1016 in London, and his son Edmund Jernside died on 30 November 1016, Emma became widow and Canute King of England.

Emma sailed back to England again and married the about ten-year-old King Canute. The marriage was political and tied the Anglo-Saxon royal family together with the Danish, an appropriate compromise for both parties to heal the wounds of a nation marked by ten years of bitter fighting. Despite the cynical and political overtones, the marriage also yielded a son, who was dubbed Hardicanute, and a daughter Gunhild.

Cnut and Emma (here called 'Ælfgifu'), 1031
When Canute the Great died on 12 November 1035, Emma was widowed after an English king for the second time. Upon the king's death, both Alfred and Edward returned to England in 1036, probably to position themselves opposite Canute's illegitimate son Harald Harefod, who took power and the royal throne when the half-brother the legitimate Hardicanute was in Denmark to be hailed as king. Alfred was captured, blinded and abused to death, while Edward fled back to Normandy with his mother, Emma.

Harald Harefod's rule was short, and he died in 1040. When Hardicanute was crowned king of both England and Denmark, reconciliation was planned, and the older half-brother Edward returned to England the following year formally as co-king and in 1042 as sole king when Hardicanute died.

At Hardicanute's death, Denmark was also without king, and from Norway Olav came the Holy's son Magnus the Good and became king of Denmark. As King of Denmark, King Magnus was also entitled to England. It seemed that the king mother Emma had little love for her sons from the first marriage. When Edward became king, she sailed to England still fulfilled by ambition, but was certainly sidelined by her son King Edward, when it turned out that she supported King Magnus the Good's claim to the English throne at the expense of her own son.

When King Magnus died on 25 October 1047, this claim ran into the sand, while Emma's marriage and role established the connection between England and Normandy, which ended with her great-great-great-hero William invading England in 1066 and conquering theEnglish kingdom and forever ending Danish ambitions. But Emma didn't get to experience that. She died in 1052.

A historical novel by Helen Hollick, The Hollow Crown[1] tries to explain why Emma of Normandy was so indifferent to her two sons of first marriage .

Emma of Normandy is sometimes mistaken for Canute the Great's frille Ælfgifu Ælfhelmsdatter of Northampton, king Harald Harefod's mother, because of the English queen name, Ælfgifu, which she received in her first marriage. She preferred her baptismal name Emma.